Bør man udgive musik i sommerperioden?

Bør man udgive musik i sommerperioden?

Nu kommer sommeren!

...Og hvordan skal man så forholde sig mht sin udgivelsesplan? Vi får altid dette spørgsmål, når vi begynder at nærme os juni/juli. Det plejer at være standardsvaret, at man skal undlade at udgive i juli, fordi hele branchen er på festivaler. 

Men er dette standardsvar overhovedet holdbart længere? Man kan argumentere for, at det måske er en forældet tilgang, som muligvis har fulgt med fra 'dengang med CD salget', hvor folk ikke købte CD'er i sommermånederne, fordi de ikke var hjemme... Nu foregår størstedelen af folks musikforbrug på de devices, de alligevel har med, skulle de være taget på ferie. Så måske man efterhånden bør slippe disse ‘regler’. Ja, normalt er ‘branchen’ mindre tilgængelig henover sommeren, end den ellers er resten af året, men dette kan imødekommes ved, at man er ude i god tid.

Der er altså intet i vejen for, at man kan udgive i slut juni, juli og starten af august. Det giver jo især mening, hvis man har skrevet det næste store sommer hit. Selvfølgelig skal det ud om sommeren! Og måske kan det ligefrem anskues som en fordel at udgive i denne periode, hvis mange andre undlader det. Så er der ikke så mange andre udgivelser at 'slås' med, som der er resten af året. 

Vælger du at udgive hen over sommeren, skal du blot være opmærksom på de udvidede deadlines:

1) Medarbejderne hos DiGiDi, The Orchard og de forskellige tjenester, musikken skal leveres til, holder selvfølgelig ferie i løbet af sommeren, ligesom alle andre. Derfor er det vigtigt, hvis du vil udgive musik i sommerperioden, at du får udgivelsen registreret og submitted en måneds tid før din ønskede releasedato. Så burde det kunne nås, om så godkendelsen bliver nogle uger forsinket eller ej.

2) Pitching deadlines bør ligeledes udvides så vidt muligt fra 1 måned før til 2 måneder før. Dvs udgivelser med releasedato i juli og august bør pitches senest i starten af juni. Både for at vi kan nå at behandle din pitch og så tjenesterne kan. De planlægger garanteret også endnu længere frem i tiden end normalt.

3) Fokuserer du på radio, skal du være opmærksom på, at de lukker ned for pitching som altid i midt/slut juni. Som tommelfingerregel er de væk fra Roskilde Festival til efter Smuk Festival.

4) Skal du have en sang ud hurtigst muligt/er du ikke så opsat på at ramme en bestemt dato, så længe den bare kommer ud, så kan du selvfølgelig som altid bare registrere den med dags dato som releasedato, submitte den, og så går der den tid, der går, før den kommer online.

Vi glæder os til at høre Jeres sommer tracks, og håber, at I får en dejlig sommer allesammen!

OrchardGo app

OrchardGo app

Soundcloud Go & Soundcloud Fingerprinting

Soundcloud Go & Soundcloud Fingerprinting