Om at være et nyt ansigt - Indlæg fra en andelshaver

DiGiDi har flere tusinde andelshavere, som alle arbejder med musik på alverdens måder. Vi er alle medejere og medskabere af DiGiDis univers og kan alle nyde godt af hinandens viden om branchen, som altid er i udvikling. Derfor er denne blog selvfølgelig også åben for indlæg fra JER! Kontakt os HER, hvis du er interesseret i at skrive et indlæg.

- Holdninger ytret i dette indlæg er ikke nødvendigvis DiGiDis holdninger.

Om at være et nyt ansigt

Indlæg af Oskar Avlskarl, No. 2567

Mit navn er Oskar Avlskarl, jeg er 21 år gammel og er ukendt for majoriteten af musikbranchen i både ind- og udland. Jeg har altid gerne villet bo i USA, og eftersom det lige nu er i Los Angeles “det hele sker”, valgte jeg at flytte hertil. Nu er det snart ét år siden, at jeg satte mig i flyveren og drog mod the City of Angels uden at kende en sjæl.

Men før jeg tog den beslutning, skulle jeg først introduceres for paletten af muligheder inden for denne mystiske branche. Før at jeg, ved en tilfældighed, blev manager for en kammerat, der producerede beats på bagerste række i gymnasiet, anede jeg ikke, at det overhovedet var en mulighed. Derfra blev jeg nysgerrig og fokuserede meget på at lære så meget som overhovedet muligt om indbegrebet af at være manager, A&R, publisher, og hvad der nu ellers er af grene for folk med passion for musik - og generelt prøvede jeg at tilegne mig et indblik i, hvordan branchen fungerer som helhed. Mit første indtryk var, at det var meget overvældende at skulle lære at navigere sig rundt i det landskab, der hører med i en kreativ branche, især også alle de kreative mennesker.

Da jeg blev manager for bandet Manila lærte jeg utrolig meget. Hvad jeg elskede ved det projekt var, at vi alle var lige unge og sultne, men også det faktum at vi lærte rigtig mange ting sammen; vi udviklede os samtidig både professionelt og personligt, hvilket resulterede i, at vi hver især voksede ind i de forskellige roller. Vi havde allesammen fået lov til at opleve successer, men jeg havde sandelig også fået lov til at begå fejl. Fejl som jeg så var så heldig at begå tidligt og med forstående individer omkring mig, fordi vi alle var så nye og friske, og heldigvis stadig er.

Da jeg som 18-årig, halvvejs gennem 3. G, skulle beslutte mig for, hvad jeg ville, var jeg ikke i tvivl. Jeg vidste, at jeg gerne ville være manager, men jeg så ikke mig selv skulle sidde på skolebænken i yderligere 3 år - det havde jeg nemlig ikke ligefrem været den største fan af gennem mit gymnasiale forløb, hvilket også var tydeligt reflekteret i min fraværsrapport. Jeg blev fortalt af studievejledere og venner, at Music Management måske var en god idé at læse på enten KEA eller på musikkonservatoriet, hvor de helt sikkert lærer en masse fornuftige ting såsom udgivelses strategier, budgetter og en masse andet relevant. En viden jeg modsat de fleste andre har fået gennem erfaring.

Jeg er af den overbevisning, at man altid skal forsøge at have et åbent sind i forhold til at forstå sine omgivelser og medmennesker, og det tror jeg er svært at lære fra en andens erfaringer - dem skal du lære selv. Hele denne “learning by doing”-mentalitet har måske gjort nogle ting sværere end de burde have været, men det har også været med til at vise mig, hvordan andre ser samme emne, og gjort at jeg kan bidrage med et andet perspektiv end de uddannede. Jeg kan i hvert fald med stor sikkerhed sige, at hvis jeg lige var kommet tilbage fra sommerferie og skulle starte på mit andet år på Music Management, havde jeg hverken haft det drive eller den energi som jeg på nu værende tidspunkt indehaver og sælger mig selv på, og jeg havde heller ikke haft bare en fjerdedel af de erfaringer jeg har fået i løbet af dette år i Los Angeles.

Tilbage til min ankomst til Los Angeles; jeg var gennem en god veninde og artist, Barbara Miranda, blevet sat i kontakt med en dansk sangskriver, Lars Halvor Jensen, som jeg havde en frokost med. Jeg stod og manglede et sted at bo på daværende tidspunkt, og han tilbød mig generøst sit gæsteværelse, mens han var i New York for at indspille. Da Lars kom hjem, holdt han et grillarrangement på sin terrasse, hvor jeg mødte en masse søde danskere, heriblandt Micky Skeel.

Micky Skeel & Oskar Avlskarl - TwentyThirty

Micky, som tidligere har været med i gruppen “PULS” og blandt andet udgav mega-hittet “DOPE”, som jeg har sunget med på i folkeskolen, sprang ud som solo artist med en pladekontrakt hos Universal DK. Han var også taget til Los Angeles med en forhåbning om at finde noget nyt og spændende, dog denne gang som sangskriver. Et par dage efter vi havde grillet sammen, skrev Micky til mig og spurgte, om vi skulle hænge ud, og kort tid efter agerede jeg som hans manager og har gjort det lige siden. I begyndelsen fokuserede vi kun på ham som sangskriver, men det udviklede sig til, at han nu også udgiver sange under eget navn, og for første gang på engelsk. Op til første udgivelse, "27 Days”, havde vi talt om, at det kunne være sjovt og spændende at lave flere projekter sammen. I samme tidsrum har vi haft nogle gode diskussioner om, hvordan vi så musikbranchen nu, men også hvor vi helst ser, at den bevæger sig hen de næste år. Vi havde tendens til at være enige om mange af de overordnede emner og supplerede hinanden godt i de enkelte “sager”, som vi diskuterede.

Da dagen kom, hvor vi skulle uploade Mickys første single gennem DiGiDi, var vi enige om at starte en konstellation, et partnerskab, som hedder TwentyThirty. Navnet kom af at jeg var 20, og han var 30 år gammel, så var den ikke længere - det var det vi skulle. Mickys eget projekt er selvfølgelig det første, som vi har udgivet gennem TwentyThirty, men vi er nu nået til det punkt, hvor vi er klar til at tilføje flere elementer til konstellationen. Imens Micky har travlt med at færdiggøre sin kommende single og album, er vi gået på jagt efter sangskrivere, producere og artister fra hele verden, som vi synes er spændende og nytænkende. Tanken om at samle en “super-enhed”, som kan være med til at løfte nye såvel som etablerede artister, og måske også en branche som helhed, er for os fænomenal. Her lader vi artisten være artist.

Det åbne sind såvel som hårdt arbejde og talent er et af nøgleelementerne i vores udefinerbare konstellation. Med denne mentalitet håber vi også at kunne tiltrække nytilkomne med nye idéer, helst nogen som ser tingene anderledes end os selv, så vi kan bringe flere vinkler og lyde på bordet. Et af vores klare mål er ikke blot at kunne supplere musikken med en nuværende lyd, men være dem som skaber den næste. Foretagendet kommer til at have base i København med en stærk forbindelse til Los Angeles.

Fra hvad jeg kan konkludere ud fra de erfaringer, jeg har gjort mig de seneste år, er, at jeg er ekstrem lykkelig over at have gjort det, som jeg syntes var det rigtige. Især det, at bo i USA i den alder som jeg har, har indtil nu været en af de bedste beslutninger i mit liv. Det har bestemt også givet mig mere selvtillid at blive kastet ind i situationer, som jeg hverken vidste fandtes eller havde et svar på, hvordan kunne løses. Det med at lægge frygten til side er måske den største udfordring:

Hvad nu hvis det ikke går? Men hvis du starter med ingenting, er chancen for at du opnår noget enten professionelt eller personligt omtrent lig med 100 procent.

Som jeg startede med at fortælle, er jeg 21 år og har utrolig mange spændende udfordringer foran mig, dem glæder jeg mig til allerede nu. Fra 1. oktober kommer jeg til at befinde mig langt mere i Danmark end jeg har gjort det seneste år, hvilket jeg også håber og tror kommer til at åbne en masse døre, hvor jeg ser frem til at fungere som bindeledet mellem USA og Europa, både med artister jeg allerede samarbejder med, men også nye artister.

Tusind tak til Oskar for dette indlæg. Du kan lære mere om ham og Micky Skeel, samt lytte til musikken her: Spotify, Micky Instagram, Oskar instagram