DiGiDi + The Orchard

DiGiDi + The Orchard

Rigtig mange var - om ikke andet i starten - forvirrede over DiGiDis samarbejde med The Orchard, så her et forsøg på at opklare mysteriet.

Vigtigst af alt: DiGiDi er ikke blevet opkøbt af The Orchard.

DiGiDi er stadig en uafhængig distributør og et andelsselskab. Vi samarbejder blot med The Orchard om brugen af deres musik platform, da det ville være økonomisk umuligt for DiGiDi at bygge vores egen + hvorfor bruge ressourcer på det, når man kan leje sig ind på en, der allerede er bygget. Derudover fungerer medarbejderne på især The Orchards danske kontor som kollegaer og sparringspartnere ifm pitching til playlister og det generelle work flow der er, når man arbejder med digital distribution af musik.

Dem, der har været andelshavere før janaur 2019, vil kunne huske Phonofile platformen. Samarbejdet med Phonofile fungerede på akkurat samme måde. Det var Phonofile, der i første omgang fusionerede med tyske Finetunes og senere blev opkøbt af The Orchard, og DiGiDi valgte at følge med. Dette naturligvis ikke uden at have undersøgt markedet, hvorefter vi konstaterede, at det gav bedst mening at følge med over til The Orchard.

DiGiDi og The Orchard er ikke konkurrenter i praksis, da The Orchard kun laver direkte distributionsaftaler med meget store kunstnere og oftest kun med store labels. DiGiDi tager som bekendt alle ind, da det qau vores andelsstruktur ikke betyder noget for os, hvor meget eller hvor lidt vores kunstnere tjener på deres musik, før DiGiDi kan køre rundt.

I forlængelse af dette samarbejde skal det også siges, at The Orchard er ejet af Sony. Sony får ingen procenter eller lign. fra The Orchard og derfor heller ikke fra DiGiDis kunstnere, men der kommer en mulighed for, at Sony kan sidde og holde lidt øje med både The Orchards og DiGiDis udgivelser. Dette fine vækstlagssamarbejde har tilmed medført, at DiGiDi har fået et glimrende samarbejde med Sony i Sverige, som sender kunstnere videre, som de ikke selv kan signe.

Samarbejdet med The Orchard har i det store hele være enormt positivt, og har medført en øget professionalisme i DiGiDis måde at håndtere udgivelser, copyright situationer, pitching og meget andet. Om det har en direkte sammenhæng eller ej, så er der i den grad også gang i vores lille andelsselskab med rekordmange udgivelser nærmest hver måned og et stødt stigende antal andelshavere - i skrivende stund hvad der svarer til halvanden nye andelshavere om dagen i gennemsnit.

Tips til producere, sangskrivere og DIY bands

Tips til producere, sangskrivere og DIY bands

Youtube lancerer Music For Kids

Youtube lancerer Music For Kids