Digitale udfordringer i musikbranchen

Som tidligere nævnt har internettet især gjort en stor forskel for de, som ønsker at skabe kunst og kultur, og dette gælder ikke mindst musikbranchen, der længe har været mærket af, at man ikke har kunnet følge med den digitale udvikling.
Før denne udvikling var det fysiske produkt en LP eller senere en CD, som forbrugeren gik ned i en pladebutik og købte. Man markedsførte sig selv gennem koncerter, radioafspilninger, musikvideo-visninger på Boogie eller internationalt på MTV. (15)
Musikbranchen var i mange år udsat for piratkopiering, således at man fremfor at købe musiknummeret på iTunes for 8 kroner, blot kunne downloade filen gratis.

Kulturministeriet lavede i 2012 en kampagne der hed ‘Share With Care’, der handlede om den digitale kulturforbruger og havde til formål at “udbrede kendskab til brugbare lovlige kulturtjenester”. (16)
Ved denne oplysningsindsats konkluderede kulturministeren følgende:

“En del tyder på, at de forskellige kreative brancher står overfor nogle udfordringer i forhold til at udvikle nye forretningsmodeller, som på den ene side tilbyder forbrugerne det materiale, de efterspørger, og til en pris, som de vil betale, og på den anden side sikrer kunstnerne et rimeligt vederlag for deres arbejde.” (17)

I 2002 sagde David Bowie, at en dag vil musik være som vand, forstået på den måde, at den vil være tilgængeligt alle vegne og ikke mindst være gratis, eller koste ligeså lidt som vand gør.(18)
David Bowie skulle få ret. Man kan på mange måder sige, at kulturministeriets kampagne er fuldført. Kulturforbrugeren har fået kendskab til lovlige tjenester og piratkopierer derfor ikke længere musikken. I stedet er vi begyndt at streame musik. Dette betyder, at man nu har alt musik til rådighed og musikeren bliver betalt for hver enkel afspilning. 
Siden Kulturministeriet lavede sin kampagne i 2012 er omsætningen af indspillet musik steget med 15%. I 2016 omsatte musikbranchen næsten 3 milliarder kroner på indspillet musik.
Streaming udgør i dag den største omsætning på 71,3% og udgjorde i 2016 1,1 milliarder af den fulde omsætning af indspillet musik. Dette er en stigning på 251%.
Til gengæld er salget af download og fysisk salg i samme periode faldet med henholdsvis 77% og 59%. (19)

På en streamingtjeneste som Spotify, som har en markedsværdi af 13 milliarder dollars (20) (82 milliarder kroner), tjener musikeren 0,025 kroner pr afspilning. (21)
Dermed kan man hurtigt regne ud, at hvis (solo)artisten skal have en månedsløn på f.eks 16.000 kroner inden skat, kræver det 360.000 afspilninger hver evig eneste måned. 

Danskernes foretrukne musikplatform er Google-ejede og reklamefinansierede YouTube, som anslås at være 478 milliarder kroner værd. Omkring 66% af YouTubes indtægter anslås at være direkte knyttet til kulturelt indhold. 
35% af danskerne anvendte i 2015 udelukkende YouTube, når de streamede musik.
I 2015 udbetalte YouTube 18 millioner til danske rettighedshavere.
På et halvt år fik kun 17 af KODAs medlemmer mere end 1.000 kroner udbetalt fra YouTube. (22)

For dem som laver musikken er musik blevet vand. For forbrugerens synspunkt er musik også blevet til vand. Hvis du blot tænder for det, flyder alt musik i hele verden lige når du vil. Hvis du ikke har noget imod reklamer, er det ganske gratis.
For platformene er musik ikke vand, men derimod det rene guld. Der er masser af penge i musik, men kun for de platforme, som tilbyder indholdet og ikke for dem, som skaber det.