Forstå YouTube Content ID

Forstå YouTube Content ID

For at fastholde og eventuelt lukrere på sine rettigheder på YouTube, skal man udgive sin musik til den semi-automatiserede database, YouTube bruger til at matche indhold med. Den database hedder Content ID, og det er også derfra YouTube henter indhold til deres streamingtjeneste YouTube Music.

Når du udgiver din musik gennem The Orchard, kan du se Content ID på din Delivery Report, og det vil sige, at din musik udgives til platformens database.

Når systemet registrerer, at din musik bliver brugt i en video, uanset hvor på platformen, så vil YouTube matche de to gennem et såkaldt claim, eller “krav” på Dansk - Video <-> Musik - og nu er det din policy, som bestemmer, hvad YouTubes system skal gøre.

En policy kan være een af disse tre:

Monetize:
Du ønsker, at alt indhold, som anvender din musik (også dine egne videoer!), skal forsøge at inddrive midler gennem annoncer til dig. Det betyder, at hvis en video med din musik forefindes på en kanal, som har over 1.000 subscribere og 4.000 watch hours om året, så vil videoen være åben for annoncer, som kan generere en indtægt til dig og ejeren af videoen i et 50/50 split. DiGiDi modtager din andel og du kan hæve det fra din andelskonto. Hvis uploaderen af en video, som anvender dit track, har sat en policy på sin video til “Track” f.eks, så vil din policy dominere og udfaldet vil blive “monetize”.

Track:
Du ønsker ikke at kræve, at der skal være annoncer på din video, og du frasiger dig muligheden for at tjene penge den vej, men du vil stadigvæk kunne følge (‘tracke’) brugen af dit nummer i analytics. Hvis din musik bliver anvendt i en video, hvor ejeren af videorettighederne ønsker at monetize, så er det din policy som dominerer udfaldet. Videoens generelle policy vil altså fungere som “track”.

Block:
Du ønsker ikke, at man skal kunne bruge din musik i nogen sammenhæng. Denne funktion kan fx benyttes, hvis din musik skal bruges eksklusivt i en video - Bemærk at valget om at blokere vil indbefatte, at DiGiDi slipper dit claim på den aktuelle video, så du skal have en ekstern aftale med kanalejeren om eventuelle rettigheder og betalinger. Block policy dominerer Monetize og Track, uanset hvem som sætter den.

Som udgangspunkt er din policy sat til Monetize. Hvis du ønsker en anden policy skal du skrive til youtube@digidi.dk og bede os om at anmode om en ændring.

Bemærk at vi her taler om din musik på “asset” niveau - Dvs på niveau med den masterfil, som skal arbejde i “baggrunden” på YouTube, og ikke om en video du f.eks uploader. Vi er under kølerhjelmen her!

Assets

De forskellige typer assets består af følgende, og man kan sætte policy for alle de enkelte dele. Sound-recording assets er dem du opretter, når du udgiver gennem Workstation, og Koda eller dit forlag varetager Composition assets, hvor uploaderen til en given kanal varetager Musikvideo assets.

Composition asset = Kompositionens IP (intellectual property)

Sound-recording asset = Master indspilning + Composition asset

Video asset = IP for videoen - Som udgangspunkt ejet af uploaderen.

Musikvideo asset = Video asset + Sound-recording asset

Se det evt. sådan her: Content ID sørger for at logge, hvordan musik og video bliver anvendt på YouTube, og på baggrund af den data kan distributørerne udbetale annoncekroner og indtægt fra premium views (views fra betalende brugere) og sørge for, at din musik bliver anvendt på den måde, du ønsker den skal anvendes på, for så vidt at vi husker på, at YouTube er der for deres egen vindings skyld - Ikke nødvendigvis for at gøre det nemt for dig at vinde noget som helst. Du er på deres banehalvdel!

For at få betaling fra Koda for brug af din musik på Youtube, kræver det, at musikken er registreret ved Koda, at musikken er leveret til Youtube Content ID via et pladeselskab eller en digital distributør, og at der er tilknyttet mindst en annonce/reklame på de videoer, hvor din musik indgår. Uploader du blot din musik i en video direkte til Youtube, uden at musikken er registreret og leveret via fx DiGiDi, vil du altså ikke kunne modtage betaling for afspilningerne. Læs mere HER.

Hvis du har spørgsmål til Content ID eller de lidt mere snørklede dele af YouTube, så er du velkommen til at skrive til youtube@digidi.dk

Med venlig hilsen
Martin Byrial

Har alle en chance for at blive hørt på Spotify? - Indlæg fra en andelshaver

Har alle en chance for at blive hørt på Spotify? - Indlæg fra en andelshaver

Sociale medier

Sociale medier